Det levende hus
I jernbanens guldalder kunne man i stort set alle landets stationsbyer finde et lille hotel tæt ved banen. Som oftest tilbød disse hoteller blot nogle ret beskedne faciliteter til de rejsende, men man kunne dog i reglen blive bespist og finde logi for natten til en rimelig sum penge. På trods af de enkle forhold, blev hotellerne for mange mindre byer hen ad vejen til vigtige samlingspunkter for befolkningen og mangt en fest og højtid er blevet afholdt i sådanne omgivelser. Ja, vi kender det nok alle fra de populære skildringer i TV-serien ”Matador”.
Jernbane Hotel i Odense 1932. Beliggende på hjørnet af de forsvundne gader Nørrebro og Kræmmergyden. Bygningen i baggrunden ligger den dag i dag på hjørnet af Skibhusvej og Kochsgade. Kilde: ukendt
Men i takt med den stigende bilisme op igennem 1950 og 1960’erne, forsvandt stort set alle jernbanehotellerne, da man ikke længere formåede at tiltrække det stadigt mere krævende publikum. Og tit lå hotellerne uhensigtsmæssigt placeret i forhold til de nye trafikale hovedårer – de asfalterede veje. Nogle få etablissementer blev forsøgt reddet og omdøbt til ”moteller”, men som oftest ganske forgæves. Jernbanehotellernes tid lakkede hastigt mod enden og fra midten af 1970’erne var der kun få håndfulde tilbage i hele landet.
I Svenstrup H på mit modelbaneanlæg havde de sidste gæster også forladt byens jernbanehotel for stedse og man måtte nødtvunget dreje nøglen om. Vi befinder os i året 1978. Heldigvis ville 2 af byens driftige sønner det anderledes og de satte hele deres opsparing i den ellers saneringsmodne hjørnebygning, lige over for Svenstrup Banegård. Tanken var at renovere det hele og lade hotellet genopstå i nye klæder, under et andet navn og med et nyt og moderne koncept. Således skulle der bl.a. afholdes diskotek hver lørdag aften i den gamle festsal. Restauranten skulle indrettes med nyt inventar i tidens brune og orange modefarver, og nye drikkevarer, såsom klar cola, ”Dubonnet” og underlige te-blandinger skulle tilbydes ved den gamle slidte bardisk. Naturligvis skulle værelserne også ”shines up” med nye møbler, blomstret tapet og ny belysning. Lad os se nærmere på det ambitiøse projekt.
Udgangspunktet var et af Auhagens kendte byhuse fra Schmidtstraβe-serien. Disse huse er ganske lette at samle, passende skalatro og pænt detaljeret udført:
Opskriften på et nyt hotel
Først blev alle facader malet med en lys gul farve og gavlene tilsvarende malet hvide. Til dette blev anvendt en 5 cm malerulle og billig akrylmaling fra Panduro:
Hvis man kan male med rulle i ”virkeligheden”, hvorfor så ikke i model?
Herefter fik alle vinduer monteret en ekstra sprosse, så de fremstod med ”Dannebrogs” udseende. Dog blev sprosserne helt fjernet i en del af stueetagens vinduer, hvor der skulle være restaurant og reception.
Jo indrømmet, farverne er inspireret af ”Hotel Postgaarden” fra Matador
Som erstatning for de medfølgende tagvinduer, fremstillede jeg 4 kviste af dele fra rodekassen. Derved kunne hotellet leje et par ekstra værelser ud og opkræve lidt ekstra for den gode udsigt over byens tage. Og som altid blev skorstene flyttet op i tagryggen, hvilket krævede lidt ekstra save- og malearbejde, men var med til at understøtte en dansk udseende bygning:
Alle kvadratmetre i bygningen skal anvendes til udlejning
Det gamle ”Jernbanehotel”-skilt blev udskiftet med det nye navn, ”Park Hotel”. Med 5 mm reliefbogstaver fra Slaters, malet i guld på en sort baggrund, var ingen længere i tvivl om at den gamle bygning var under kraftig forandring:
Nye skilte til facaderne mod gaden
Over den forgyldte indgangsdør i hjørnet, blev opsat en flot ny halvrund ”baldakin”. Da nu de ydre rammer var på plads, kunne indretningen begynde. Til restaurant og reception blev der af 0.8 mm plastcard fremstillet et lille modul med tapet, møbler, planter, ”kineser-figurer”, og forskellige overskydende småtterier fra andre byggesæt:
Den nye indretning i restaurant og reception
Ligeledes blev der lavet en stiliseret indretning til de udvalgte værelser, der skulle monteres belysning i. En enkelt Preiserfigur blev indsat som blikfang i et af vinduerne:
Et af hotellets nyindrettede værelser (modelfoto)
Sammen med lyskasser og SMD-dioder fra Viessmanns sæt nr. 6005, blev det hele limet ind bag hotellets facader mod gaden. Der var ingen grund til at montere lys i vinduerne ud mod baggården, da man alligevel ikke ville kunne se dette. I bygningens hjørne over indgangsdøren, blev der monteret en indvendig trappeskakt med 2 varmhvide 1.8 mm lysdioder, der blev dæmpet kraftigt ned ved hjælp af en stor modstand:
Lyskasser
Efter at alle dioder var monteret, tilslutningerne forlænget med tynde ledninger og slutteligt afprøvet, blev bagsiden af lyskasserne malet over med en tyk sort akrylfarve. Intet falsk lys måtte kunne slippe ud:
Dagens ret: Kabelsalat
Det sidste udestående var nu blot elektronikken, der skulle skabe liv i bygningen. Jeg valgte her byggesættet LC-11, ”Belebtes Haus” fra tyske Tams Elektronik til ca. 75 kr:
Hjernen bag det hele
Dimsen fås både færdigsamlet og som byggesæt, hvor jeg valgte det sidste. Er man bare nogenlunde ferm med en lille loddekolbe, kan det hele loddes sammen på en god halv times tid. Rigtige ”elektronikhajer” kan det nok lave printet for den halve pris, men hertil kræves et vist kendskab til programmering af processorer, eks. en Arduino eller lign. Jeg synes ikke at prisen for byggesættet er urimelig, i betragtning af den øgede ”Spielwert”. Printet fra Tams er så lille (ca. 25x30 mm), at det kan gemmes i næsten enhver bygnings indre, hvilket tiltaler mig meget. Hver af de 5 udgange kan håndtere en strøm op til 100 mA, hvilket rækker langt og afhængigt af diodetype og disses sammenkobling kan der således tilsluttes mere end 50 lysdioder pr. modul. Den medfølgende vejledning på en CD beskriver de forskellige muligheder udførligt:
Nyt liv i det gamle hotel!
Er man fiks på fingrene, kan et alternativ være at lade et enkelt LC-11 modul styre lyset i flere huse. Disse bør dog nok ikke være placeret for tæt ved hinanden. Elektronikken skal således blot have almindelig modelbanestrøm tilsluttet, hvorefter den i uendelige loops og med passende lange skiftetider tænder og slukker belysningen i din bygnings forskellige rum. Går man skridtet videre og tilslutter strømmen til LC-11’eren via en dekoder (type k84/m84) kan man også kontrollere døgnets rytme fra stort set enhver moderne digitalstation. Og slutter man yderligere en eventuel belysning af selve modelbanerummet til samme styring, kan man vel næsten ikke ønske sig mere?
God fornøjelse!
Niels, marts 2020
Artiklen har været bragt i Spor og Baner nr. 43, 2019.
Gå til Modelbyggepladsen.