Historien om modelbaneanlægget Svenstrup H

Igennem de sidste mange år har jeg brugt megen tid på at udtænke en lang række modelbaneanlæg, alle under hovedoverskriften "Svenstrup H". Min hustru vil helt klart sige alt for megen tid. Men alle der kender en eller anden, der er blevet ramt af "modelbanebacillen" ved, at der kun findes een eneste virksom kur og det er at lade patienten beskæftige sig med sin modelbane jævnligt og allerhelst regelmæssigt. Kun på denne måde kan de værste symptomer og "udbrud" holdes i ave.

Således også for undertegnede. Min allerførste togbane i starten af 1970'erne var (naturligvis) en Märklin skinneoval med et lille tenderlokomotiv og 2 små vogne, og hertil en klassisk blå transformator. Ren lykke for en rask knægt som mig (det var alle drenge dengang) og anlægget voksede i de kommende år til at fylde mere end halvdelen af mit lille værelse i lejligheden på 4'de sal. Det hele var bygget med M-skinner, Heljan huse og det klassiske papmachebjerg i det bagerste hjørne. Det hele så nogenlunde således ud (frit efter hukommelsen):

Anlægget fik efter en omflytning endda sit helt eget rum, men det hele måtte alligevel nogle år senere vige pladsen for en lillesøster, der skulle overtage værelset. Jeg husker endnu, at salgsprisen for hele molevitten endte på sølle 500 kroner. Jeg holder nu rigtigt meget af min søster alligevel.

Mange år senere (omkring 1999) kastede jeg og mine egne drenge så os ud i modelbanehobbyen og denne gang blev udgangspunktet C-skinneprogrammet. Begge drenge har dog senere fået andre interesser, så nu er det igen far, der leger med tog. De kigger dog lejlighedsvis ned i modelbanekælderen og roser pligtskyldigt det jeg går og bygger på.

De fleste af mine forsøg på at kreere den ultimative sporplan er oftest aldrig nået længere end til tegnebordet, men Plan 1 og 5 blev delvist bygget, og endte alligevel med at blive kasseret til sidst. Plan 1 var lavet som en fast ramme-konstruktion med den klassiske spånplade overdel, hvilket blev fortrudt efter et års tid. Udseendet var nogenlunde således:

Anlæg nr. 5 gav lidt mere kørestrækning, men var i sin konstruktion alt for kedelig og ret uinspirerende:

Sporene blev ikke helt lagt som på planen, bla. blev den lange "transversal" lavet spejlvendt. Her et stemningsbillede fra anlægget, hvor Christians Big-Boy holder ved siden af BR003 på Svenstrup Hovedbanegård:

Anlæg nr. 13 var modul-, eller rettere segmentopbygget og lavet i spanteteknik. Jeg tegnede dette i 3D CAD, således det var muligt at udtrække arbejdstegninger af hvert spant - en effektiv, men enorm opgave. Fordelene herved er bla. at det er let at lave passende håndterbare segmenter og at forbruget af plader (her krydsfiner) er veldefineret. Ulempen er det store tidsforbrug ved planlægningen, samt at det senere er vanskeligt, for ikke at sige næsten umuligt at ændre på landskabsformer, hvor og hvis man måtte have fortrudt en detalje. Dette anlæg blev påbegyndt, men aldrig fuldført. Tjah, skønne spildte kræfter:

Nogle få år senere opstod nemlig mulighed for at flytte alle modelbaneaktiviteter til et andet og større kælderværelse, hvorfor landskabsplanlæggeren startede forfra igen.

Resultatat blev Skinneplan16, der igennem mange år var min modelbane.  Som det fremgår af billedet nedenfor, var anlægget udført som et U, der oprindeligt var sat sammen af 5 moduler i varierende størrelse. I 2009 tilkom et ekstra modul nr. 0, nederst på den venstre flanke, som beskrevet under "Julegaven 2009". Dimensionerne var således 3.8x4.2x2.1 m og alle moduler var ca. 1 m dybe. Dette gav mulighed for at nå ind på stort set alle områder uden at skulle skille for meget ad.

De 6 moduler var placeret på en åben rammekonstruktion, der gav nogenlunde god adgang til de elektriske dele under anlægget. Højden androg ca. 1 m over gulv. Efter udvidelsen i 2009 blev anlægget betegnet som Plan16:

Rent teknisk var der 3 stationer på anlægget - Højby og Bakkedal, samt Svenstrup H. Højby var en lille endestation nederst til venstre i billedet, hvor stationen lå omkranset af købmanden, kroen, kirken og mejeriet. I det mere kuperede terræn til højre på anlægget, fandt man idylliske Bakkedal med en række små og store villaer. Den dobbeltsporede strækning endte her og der var kun et enkelt læssespor. Bemærk at stationen og perronsporene ikke helt er "synkroniseret" - allerede her har der været rettelser undervejs.

Anlægget var domineret af storbyen Svenstrup med station, maskindepot, rundremise og tilhørende værksted. Byen havde desuden en lille havn, hvor de primære kunder var kul og koks-handlen, samt foderstofsiloen (FAF). Begge virksomheder benyttede det lille havnespor til deres aktiviteter. I området omkring havnen fandtes et lille olielager med højtanke (Esso), et par småfabrikker, samt Svenstrup gasværk. Selve byen var gennemskåret af den brede hovedgade med diverse forretninger og rådhuset på det lille torv som centrale detaljer.

Anlægget skjulte en enkeltsporet strækning, der blidt forsvandt "i dybet" bag Højby og dukkede op igen under de 2 gitterbroer ved den højre udkørsel fra Svenstrup. Begge tunnelportaler var lavet så de var usynlige for betragteren, da jeg ikke ønskede tunnel-åbninger i et ellers "fladt" dansk landskab. Tanken var, at der en gang skulle have været lavet en skyggebanegård under den venstre del af anlægget i forbindelse med dette spor, men dette skete dog aldrig.

Betjeningen af anlægget foregik primært fra den centralt placerede Märklin control unit 6021, samt den hjemmelavede sporpult for Sv. H. - dette var alt sammen placeret i den viste udtræksskuffe midt i anlægget. Signaler og sporskift på de 2 små stationer betjentes lokalt. Indholdet i skuffen, samt de enkelte moduler var elektrisk forbundet via Scart stik og klemrækker, således at det hele relativt hurtigt kunne adskilles.

Der blev anvendt mange forskellige fabrikater huse (Heljan, Faller, Kibri, Piko, Auhagen) og en del var desuden hjemmedesignet. Til landskabet blev der brugt forskellige klassiske materialer, f.eks. græs, flock og løv fra Faller, Busch, Noch og Woodland. Vandet i havnen var lavet af rutex tapet, påklistret med bagsiden op og derefter malet med dyb blå hobbylak. Dette var efterfølgende duppet med ditto brunt og afsluttet med flere lag vandbaseret mat lak.

Men alt har sin tid og efter omkring 15 års sorger og - mest - glæder med dette anlæg, måtte der ske noget nyt. I takt med voksende krav til detaljer og og ønsker om "endnu mere", blev beslutningen om at nedlægge anlægget taget i løbet af 2013. En vanskelig, men også udfordrende proces var blevet sat igang.

Læs videre i artiklen "Et modelbaneanlægs endeligt".

Niels, marts 2011 (senest opdateret jan. 2018)