Svenstrup Hovedbanegård
Mit foregående projekt til modelbanen var et relativt simpelt husbyggesæt fra Kibri, hvor de største udfordringer lå i at male og patinere bygningen, så den fremstod mest muligt dansk i udseende. Ikke umiddelbart nogen voldsomt stor opgave for den krævende modelbygger, så for at skærpe sanserne og holde formen ved lige, er turen denne gang kommet til at lave en bygning helt fra grunden. Der er således tale om hovedbygningen til anlæggets største station, Svenstrup H.
Til denne er der ikke megen fysisk plads til rådighed, så nogen bygning a la Hamburg Hbf. bliver der ikke tale om. I stedet må der bygges i højden og man må nøjes med at forestille sig, at der findes en slags "fortsættelse" bag baggrundskulissen. På den overordnede anlægsplan ser forholdene således ud:
Foran stationsbygningen finder vi en lille åben plads - passende benævnt "Store Torv" - som omkranses af nogle fleretagers bygninger. Her finder man blandt andet et lille jernbanehotel, der ganske praktisk er beliggende på gadehjørnet lige modsat stationen.
Som omtalt i artikel 3 om Det ny Svenstrup H, vil selve stationsbygningen ikke kunne købes som et færdigt byggesæt, idet den rent geometrisk skal kunne indpasses til de store perronhaller og den bagvedliggende ret skævt vinklede kulisse. Så vidt jeg kan se, er det eneste byggesæt, der med lidt god vilje kunne have været brugt som udgangspunkt for en omgang "kit-bashing" Fallers nr. 10124, Station Öhringen. Efter en del overvejelser blev dette alligevel fravalgt, på trods af at modellen bestemt har et skær af storby, men nok vil være "lige i overkanten" til mit anlæg.
Men nu til den praktiske side af sagen.
Statsbanernes arkitekter har for længst fuldført deres del af opgaven og bygningstegningerne har længe ligget godkendt hos de lokale myndigheder:
Så der lægges hastigt ud med at tilskære en grundplade af 1.5 mm plastcard:
De gule ydervægge fremstilles af Heljans murstensplader med sten i medium størrelse, dvs. 3.5x1 mm. Der kan købes plader med både større og mindre stenstørrelser, men medium forekommer mig her passende til formålet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at mursten i ægte 1:87 er ganske små og at en succesfuld patinering af sådanne overflader er en særdeles vanskelig opgave.
Vindues- og dørhullerne opmærkes med blyant iht. tegningerne og udskæres med hobbykniven. Som altid er det bedst at bruge et helt frisk knivblad:
De to facader og den venstre gavl ligger allerede klar. Og bygningens skæve geometri er her helt tydelig. På grundpladen er der 1 mm fra kanten pålimet små strimler af plastprofil med det formål at lette opstillingen af ydervæggene:
Moderne elementbyggeri er heldigvis hurtigt og nemt at have med at gøre:
Den "skæve gavl" vil komme til at vende ind mod baggrundskulissen og kan derfor laves af den noget billigere hvide plastcard.
Fra rodekassen hentes en række overskydende vinduer og døre fra diverse byggesæt. Især Auhagen er flinke til at medlevere ekstra af den slags dele og det er med til at holde prisen på det indeværende projekt nede. Dette er naturligvis noteret med stor tilfredshed hos de økonomisk ansvarlige i etaten.
Der er dog det lille men, at en dansk station selvfølgelig må udstyres med ægte dannebrogsvinduer, så der må stjæles sprosser fra et ekstra antal vinduer for at kabalen kan gå op:
Visse af delene kræver lidt yderligere opmærksomhed. Dette gælder bla. indgangsdørene til ventesalen og det store vinduesparti til rejsebureauet. Her må der tænkes kreativt:
Alle døre males med mørk brun Humbrol 160, mens vinduerne naturligvis holdes helt i hvidt. Uden for billedet har de gule murstensvægge samtidig fået en patinering med grå acrylfarve, der smøres tykt på (inkl. den vigtige dråbe sulfo) og efterfølgende aftørres grundigt, så der kun efterlades farve tilbage i fugerne:
Glarmesterarbejdet er hurtigt overstået med montage af små stumper klar plastikfilm, der ellers oprindeligt var anvendt som kraveindlæg i en skjorte som nogen forærede webmaster en gang i fordums tid. Der pålimes efterfølgende tynde lag papir fra lommetørklæder som undergardiner:
Der er her blevet opsat indervægge og lagt linoleumsgulv i ventesalen, mens brolæggerne er i gang med at forberede den flotte trappe ved indgangspartiet. Denne er dog tilsyneladende blevet leveret lidt for bred:
så der må saves, limes og spartles en smule. Tømrerne er sideløbende i fuldt sving med at montere de færdigmalede døre og vinduer:
Jeg indrømmer gerne, at gavlen virker noget spartansk, men less er nogen gange more:
Selvgjort er jo altid velgjort, så af små stumper plastcard kreeres et par bænke til de ventende rejsende:
Fra internettet hentes og printes diverse udsmykningselementer til rejsebureauet og ventehallen. Personalets indgangsdør har nu også fået en smuk trappe:
Stationsbyggeriet skrider nu hastigt fremad og i den nye rummelige og nydeligt hvidmalede ventehal er bænke, plakater, ur og kioskpartiet allerede monteret. På helt moderne vis findes der ikke egentlige billetluger og i stedet er passagerne henvist til at købe deres rejsehjemmel i kiosken. Der bemærkes de 2 trin, der fører de rejsende de sidste par skridt op til perronerne:
Og de første rejsende er allerede dukket op. Farve og stilmæssigt er det vist nogenlunde tydeligt, at vi befinder os i 1970'erne. Den opmærksomme læser vil bemærke den store fotostat med det frembrusende MA lyntog, der endnu ikke eksisterede som "Sølvpil" i NIELS-MODELTOG's epoke. Men den lokale kunstner, der har forestået indretningen af den ny hovedbanegård har åbenbart været særdeles visionær:
Rejsebureauet i bygningens venstre side forsynes med et stort udvendig lysskilt. Ak, det er godt nok længe siden jeg sidst har anvendt letraset bogstaver:
Mens det lokale elektrikerfirma roder med belysningen, er murerne ved at lægge sidste hånd på værket. En hvidkalket betonkant øverst på ydermurene, danner en pompøs afslutning på facaderne:
og har desuden til formål at bære den plade som tagkonstruktionen skal hvile på. Ved hjælp af et par små styretappe fikseres denne præcist, så limning er unødvendigt og det vil dermed også i fremtiden være muligt at udføre serviceopgaver på bygningens indre dele:
Nårh ja, der mangler også lige sålbænke under vinduerne. Disse laves af 0.5 mm plastcard strimler og males efterfølgende cementgrå:
Tømrerne er nu nået til selve tagkonstruktionen. Der skal naturligvis være rødt vingetegl på en dansk storbystation og der laves en række spær af trekantede stykker plastcard. Igen er der valgt et Heljan produkt, da disse plader (#19856001) harmonerer godt med murværkets udseende. Pladerne leveres i størrelse 110x240 mm, hvilket er en smule for kort til den forreste langside, så her må der må tilføjes en ekstra lille trekant. Dette ses overhovedet ikke når tagfladen en gang er malet over:
Tagfladerne fæstnes på spærene med lim af den type der anvendes til montage af fodpaneler osv. i moderne byggeri. Dette fordi tyndfugelimen let kommer til kort ved de små skævheder, der uvilkårligt vil optræde i en større konstruktion som denne. Omvendt binder montagelimen meget hårdt og kan under hærdningen let trække de enkelte elementer skæve. Således burde "bundpladen" her have været tykkere end de valgte 0.8 mm, men dette må der korrigeres for senere. Nobody's perfect...
Mens limen på den store tagflade tørrer, kan der passende pusles med mindre detaljer, såsom skorstene, samt beton og tegltaget ved ventehallens indgangsparti:
Med en juniorsav kan der nu laves små udsparringer til de 3 skorstene og efterfølgende monteres der rækker af rygningssten. Det er ikke lykkedes mig at finde en "ægte" dansk rygningssten på markedet, men det produkt der nok kommer tættest på, er at finde i Auhagens sortiment. Det hjælper lidt på udseendet, hvis de markant høje samlinger mellem de enkelte sten slibes let over med sandpapir:
Slutteligt er taget klar til en gang Humbrol nr. 82:
Og der kan monteres skorstene og tagrender:
Imens har elektrikerne fået sammenflikket en sortmalet "kasse", hvori selve belysningen til rejsebureauets reklameskilt skal placeres. 2 stk varm-hvide LED i serie med en formodstand på 22kOhm og 9 Volt som forsyning er hvad der lægges ud med og tiden må vise om dette er tilstrækkeligt:
Og selve reklameskiltet kan nu endeligt monteres over forretningens facade:
Ligeledes opsættes loftpladen i ventehallen også med 2 stk nedadvendte LED's. Her fotograferet kort forinden, at maleren sværtede det hele sort:
Nedløbsrørene fremstilles nemt af 1.5 mm galvaniseret ståltråd og det er lige før at de ikke behøver at males.Vigtigt er at den fine nye Alfasud ikke får skrammer i lakken...
Nutidens generationer er vant til, at der er et ur til stede uanset, hvilken retning man vender og drejer sig eller hvilket som helst elektronisk apparat man er i nærheden af. Sådan var tingene ikke tilbage i 1978. Derfor er et stort ur på gadesiden af stationen en uundværlig service for de rejsende.
Med 0.5 mm sortmalet plaststrimmel går opgaven let:
og der er nu ingen undskyldning for at komme for sent til toget.
Slutteligt kan der påføres lidt pynt på bygningens perronside, men der er ingen grund til at overdrive dette. Sådanne detaljer vil nemlig kun være synlige for de Preiserlein'ere, der befinder sig i togene eller bruger ventetiden på perronerne:
Svenstrups nye hovedbanegård er nu endelig færdig og klar til en planlagt storstilet indvielse. Byens borgmester og den nyudnævnte stationsforstander har set frem til denne dag igennem flere år, og de spændte borgere i Svenstrup glæder sig ligeledes til at tage de moderne faciliteter i brug. Desværre har trafikministeren en særdeles overfyldt kalender for de næste mange måneder, så den endelige dato har endnu ikke kunnet fastlægges:
Og mens tusmørket sænker sig, forlader vi stille og roligt Svenstrup Hovedbanegård:
Niels, april 2016
Gå til Modelbyggepladsen