Sjælden post fra Heljan

Til hovedbanegården på mit modelbaneanlæg Svenstrup H havde jeg længe ledt efter en lille post, der skulle tjene som undersåt til stationens ”store” kommandopost. Sådanne underposter fandtes tidligere på alle større danske stationer, hvor personalet blandt andet varetog betjeningen af de yderst beliggende signaler og sporskifter. Men i takt med den stigende fjernbetjening, udgik posterne af den daglige drift og bemandingen bortfaldt. De fleste underposter er således for længst revet ned og kun få steder i landet, kan man finde de i reglen stærkt forfaldne og hærværksplagede bygninger. Der findes kun ganske få eksempler på, at bygningerne forsøges bevaret for eftertiden, da sådanne tiltag er særdeles ressourcekrævende og oftest uden nogen form for politisk eller økonomisk opbakning.

På trods af temaets lidt triste klang, var det præcis, hvad jeg ønskede at efterligne i model. Misligholdte og lettere forfaldne jernbanebygninger har været et ganske hyppigt forekommende syn langt ind i epoke IV, hvor de fleste nu om dage for længst er faldet for bulldozerne. Og det var derfor kærlighed ved første blik, da jeg ved et tilfælde blev opmærksom på Heljans blokpost nr. 2075. Dette byggesæt udbydes i skrivende stund stadig hos Heljan i det ellers hastigt svindende H0 produktprogram og med en pris på 175 kr., kunne det næppe gå helt galt.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har et blødt punkt for Heljans gamle danske byggesæt og at jeg besidder en række af disse i mine gemmer. Både vindmøllen, Esso-tanken og den lille hvide landsbykirke er at finde i samlingen og jeg nyder til stadighed at betragte modellen af ”Kjøbenhavns Handelsbank” med de pompøse relieffer, der pryder rødstensfacaderne. En flot model desuagtet, at bygningen nok burde have været mindst 50 % større i alle retninger. Men jeg er nu en gang vokset op sammen med disse modelhuse, så vi ”lever sammen” i en eller anden særlig form for symbiose. Skulle man i øvrigt have lyst til at forkæle sig selv med en tur ned ad ”Memory Lane”, kan særhæftet om ”Heljan igennem 60 år” (Fl. Søeborg/M. Flindt Larsen, 2018) varmt anbefales.

Men tilbage til blokposten, som jeg underligt nok ikke erindrede at være stødt på tidligere. Æskens indhold blev derfor straks efter modtagelsen studeret indgående i petroleumslampens skær. Umiddelbart stod det mig ikke klart om der fandtes et reelt forbillede eller om modellen var frit opfundet på Heljans tegnestuer, men mere om dette senere i artiklen. Kort beskrevet, indeholder byggesættet 2 separate bygninger, bestående af selve posten og et lille fritstående skur, der antageligt er en form for lagerbygning. Hovedbygningen er i 2 etager og opført i røde mursten med ægte bindingsværk og øverst et tag af noget, der kunne ligne et bliktag. Omridset af bygningen må betegnes som værende ret utraditionelt, nemlig 7-kantet. På den bagerste langside befinder sig et kvadratisk tårn, der er et stokværk højere end resten af bygningen og er udført med spidst 4-sidet tag. Hvad det egentlige formål med tårnet er, fremstår ikke klart. En dør i niveau indikerer, at der kunne være tale om et trappetårn, men hvorfor eksisterer der så en 3'de etage? Er der i virkeligheden tale om et vandtårn fra damplokomotivernes guldalder, der så umiddelbart er placeret på den forkerte side af bygningen, dvs. væk fra sporsiden? Eller er det en kombination af begge dele?

Blokposten har ikke mindre end 3 adgangsdøre, plus døren i tårnet, hvilket forekommer mere end tilstrækkeligt. Førstesalens mange vinduer vender sig mod alle fire verdenshjørner, og er logisk nok stedet, hvorfra jernbanetrafikken overvåges. Underetagen formodes at være beregnet som velfærdsrum eller lignende. Det lille skur til venstre for hovedbygningen er ligeledes opført i røde sten, med et fladt asfaltpaptag og en enkelt smal dør. Der medfølger en smule pynt i form af en lang træstige, et par el-skabe, samt et underligt og i min optik helt uanvendeligt stort reklameskilt, placeret på bygningens bagside. Skiltets formål er ikke nærmere beskrevet i byggevejledningen, men det kommer under ingen omstændigheder i anvendelse på min model.

Bygningerne virker ikke overraskende for lavt udført. Hver etage måler 28 mm i højden, svarende til 2.4 m i virkeligheden, hvilket er lidt i underkanten for en fleretages bygning. For at gøre det hele endnu mere spraglet, varierer de nævnte døre i højde mellem 20 og 27 mm i H0, svarende til 1.8-2.3 meter i virkeligheden. Umiddelbart nogle uforklarlige valg, så her var der plads til lidt optimering af modellen.

Mit udgangspunkt var som altid at male og patinere murværket. En gang Humbrol 70 (brick red) gør altid underværker og fjerner alt skær af plastik. Herefter kunne fugerne fremhæves med en lys grå akrylmaling (+ en dråbe afspændingsmiddel), der påføres tykt og efterfølgende afrenses med en grydesvamp

Enkelte mursten blev fremhævet med en fed Viking blyant og lidt påført ”snavs” efterfølgende tværet ud med en finger. Bygningens øverste vinduespartier fik en passende DSB grøn kulør.

Taget blev påført en bund af "Dunkelgrau no. 53" fra Lifecolors WWII's German ubåds farve-pallette og efterfølgende patineret med forskellige andre grå nuancer, der tilfældigvis den dag var at finde i min beauty-box. Alle døre blev malet brune eller grønne, med spor af tidens ubønhørlige gnavende tand.

Selve samleprocessen forløb uden større problemer og stort set helt i henhold til den medfølgende lidt bedagede byggevejledning. Et par modifikationer blev dog som altid indført undervejs. Eksempelvis blev den ”hobbit-agtige” dør i husets ene hjørne udskiftet med en hjemmelavet ditto af mere almindelig højde.

Et vindue på sporsiden, blev fjernet og afblændet med en træplade. Og murværket blev ikke limet direkte på den medfølgende bundplade, da jeg nåede frem til at hele arrangementet nødvendigvis måtte forhøjes med omkring 10 mm. Uden dette tiltag, ville personalet i posten ikke have en chance for at kunne overskue jernbanevogne på det omgivende sporterræn. Et par tykke plastklodser i min forsøgsopstilling, blev således efterfølgende erstattet af en høj betonsokkel, hvorved det hele nu mere og mere begyndte at ligne et varehus med læsserampe.

Heldigvis har alverdens jernbanebygninger igennem tiderne haft de mest forunderlige former og udseender, så dette ville godt kunne forsvares til mit byggeprojekt.

Skuret fik ligeledes en bred dobbeltdør indsat på sporsiden. Den høje sokkel medførte et behov for trapper ved 2 af dørene, så igen måtte rodekassen konsulteres. Faktisk føltes projektet i denne fase en anelse ude af kontrol, men dette opildnede blot modelbyggeren til at kaste sig ud i yderligere finurligheder.

Lidt indretning i postens øverste etage måtte der således til. En godt 6 cm lang sporpult blev snedkereret i tyndt plastcard, malet og limet ind i kontrolrummet, sammen med skrivebord, arkivskab og en nostalgisk høj kakkelovn. Sidstnævnte blev fremstillet af en lille elektrolytkondensator, der først fik benene amputeret og derpå blev malet kulsort. Et par DSB trafikassistenter blev i samme opspænding dømt til evig tjeneste ved sporpulten.  

Udendørs har ”arkitektens trøst” efterfølgende stille og roligt fået lov at brede sig på bygningens facader. Lidt forskelligt efterladt skrammel i form af en rusten olietønde og et par aflagte stilladsflager, signalerer det ”velordnede rod”, der tidligere var et kendetegn rundt omkring jernbanen.

Da der naturligvis skal kunne arbejdes døgnet rundt i posten, måtte der installeres noget passende belysning. Først fastlimedes en lille varm hvid lysdiode under taget og blev tilsluttet en passende formodstand. Derpå en udvendig væglampe over læsserampen, hvor en til formålet hjemkøbt Viessmann LED-udgave måtte udgå af kampen til fordel for en tilskåret gadelampe fra hedengangne Trendgigant. Førstnævnte lysstofarmatur viste sig noget skuffende at syne alt for voldsom i størrelse.

Efter en sidste patinering var bygningen så færdig som den nu en gang kunne blive og alt i alt var det en ganske fornøjelig opgave at kitbashe den ”sjældne post fra Heljan.” Et, i mange modelfolks øjne utidssvarende byggesæt, kan således med lidt fantasi og kreativitet sagtens omdannes til noget, der er anvendeligt på modelbanen i år 2018 og formentlig ender posten med at blive opstillet ved sporristen på Svenstrups maskindepot.

Efterskrift: Undervejs i mit projekt blev jeg af Flemming Søeborg gjort opmærksom på, at blokposten oprindeligt var produceret af Heljan for tyske Revell og således kunne tænkes at have rødder i dette firmas hjemegn, nærmere betegnet Bünde nord for Bielefeld. Efter lidt yderligere research faldt jeg ganske rigtigt over en række gamle fotos fra Bünde, der viser bygningens placering og dens lidenhed i gadebilledet.

Samtidig er det ganske overraskende, at Heljan-modellen faktisk er særdeles tro mod forbilledet, set i lyset af den ”evindelige” kritik af ældre modelbygningers forkerte skalaforhold. I den her hobby, opdager man således hele tiden noget nyt. Formålet med tårnet på bagsiden af bygningen er dog stadig uklart.

Posten blev for øvrigt nedrevet omkring 1990 i forbindelse med, at den nærliggende baneoverskæring ved Bahnhofstraβe blev nedlagt og vejen ført under sporene. Området fremstår i dag således totalt forandret.

Niels, januar 2019

Artiklen har været bragt i Spor og Baner nr. 38, 2018. 

Gå til Modelbyggepladsen